Udsalg
Hellige ting
Møbler
Til børnene
Køkkensager
Kuriosa
Vintage-Smykker
Natur
Vintagetøj og-pelse
Andet
LUKSUS






Tip en ven


StinesButik.dk
cvr: 25307739
Lyngby Hovedgade 1H
2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 2840 6333

Dankort Visa Visa Elektron
MasterCard Maestro JCB




Hvordan handler du hos mig?
Det er meget enkelt at handle hos mig. Varerne er grupperet, så du nemt kan ‘bladre’ dem igennem. Når du har fundet det/de varer, du gerne vil have, klikker du på ‘køb’, og udfylder formularen med dit navn, adresse og mailadresse. OBS!!! Det er meget vigtigt, at din mailadresse er korrekt indtastet. Kan jeg ikke sende dig en ordrebekræftelse, kan købet ikke gennemføres, og din ordre vil i givet fald blive annulleret.

Samtidig markerer du, hvorvidt du ønsker at afhente varen, eller om du ønsker levering.

Ønsker du levering, sender jeg mindre varer med Postdanmark efter gældende takster. Alle forsendelser med Postdanmark sendes som pakke (mindsteprisen er kr. 80,- for en pakke til Danmark op til 5 kg). Jeg kan desværre ikke tllbyde at sende en vare som almindeligt brev, da der ingen garanti er for, at varen når frem til dig (En undtagelse er dog smykker, som jeg tilbyder at sende som brev om ønsket). Jeg sender typisk varer 1-2 gange ugentligt. Ønsker du levering til et bestemt tidspunkt, må du meget gerne skrive det under 'kommentarer', når du bestiller.

Større varer sendes med fragtmand. Fragt og porto betaler du selv for, dvs. at du afholder selv samtlige omkostninger i forbindelse med levering. Jeg sender IKKE varer pr. efterkrav/postopkrævning eller til postboks-adresser.

Betaling
Henter du din vare i butikken, kan du betale med VISA/dankort, kontant eller med check. Ved levering kan du vælge at betale online med VISA/dankort. Betalingen trækkes fra dit kort, når varen afsendes. Du er også velkommen til at overføre betalingen til kontonr.: 4201 4160082313. Alternativt kan du sende mig en check. Varer, der leveres, afsendes inden for 3-5 dage, efter at jeg har registreret din indbetaling.

Reserveret eller solgt?
Når en vare bliver bestilt på mit site, bliver den automatisk markeret som 'Solgt', og når varen er afhentet/leveret, fjernes varen fra sitet. Hvis en vare ikke skulle blive afhentet, vil 'Solgt'-markeringen blive fjernet, og varen kan bestilles igen. Det er også muligt at reservere en vare, hvis du eks. gerne vil se den først. Jeg kan max. reservere en vare i 5 dage af hensyn til øvrige kunder.

Returvarer
Ønsker du at returnere en vare, har jeg 14 dages returret. Returneres en vare, skal den være i samme stand, som da du modtog varen, dvs. den må ikke have været benyttet. Du afholder selv samtlige omkostninger i forbindelse med returnering af varer. Returneres en vare, refunderes således heller ikke de fragtomkostninger, som er betalt i forbindelse med leveringen. Bemærk venligst at jeg sælger brugte varer, hvorfor varer købt og afhentet i mit showroom er købt under princippet "købt som beset". Fortrydelsesretten på de 14 dage omfatter alene varer sendt med Postdanmark eller fragtmand samt varer, der har fejl/mangler ud over det beskrevne.

Hvor ofte kommer der nye varer på hjemmesiden?
Jeg vil i reglen lægge nye varer på hver 3. uge. De nyeste varer ligger øverst inden for hver varekategori. Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, får du automatisk besked, når der er nye varer på sitet.

Hvor og hvornår kan du hente dine varer?
Samtlige bestilte varer afhentes på mit lager på Lyngby Hovedgade 1H, 2800 Kgs. Lyngby på førstkommende åbningsdag, som angivet ved bestilling. PARKERING - Bemærk, at du ikke kan parkere foran min butik eller på Lyngby Hovedgade foran Damhuset. Jeg henviser istedet til den store parkeringsplads skråt overfor v/Alm. Brand og blomsterhandleren. Husk at stille p-skiven!



Hvis ikke du har mulighed for at køre til Lyngby, kan mindre varer efter aftale også afhentes på min administrationsadresse på Kildeskovsvej 66 i Gentofte. Ønsker du at afhente møbler på min adresse i Gentofte kan det også lade sig gøre. Prisen tillægges dog 5% af varens pris til dække af transportomkostninger.

Har du ikke mulighed for at afhente på førstkommende åbningsdag, kan du markere dette, når du bestiller en vare, og så kan vi helt sikkert finde et andet afhentningstidspunkt.

Øvrig information
Bemærk venligst, at jeg ikke er at træffe hver dag i butikken. Du er altid velkommen i min butik, hvis du ønsker at se på en vare, men kontakt mig forinden på stine@stinesbutik.dk, så vi kan aftale et tidspunkt.

Specielle ønsker:
Har du ønsker om noget specielt, eks. en slagbænk, en Aluminia-terrine i netop det bestemte mønster, du samler på, eller noget helt tredje? Jeg kommer vidt omkring, og det er meget tænkeligt, at jeg kan finde netop det, du går og drømmer om.

Send mig en mail på stine@stinesbutik.dk, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.

International customers:
I am situated in Lyngby, Denmark. I will be happy to ship goods to you in your country. You will be charged for shipping costs.

I accept Mastercard and ViSA. You are also welcome to pay by bank transfer. I will inform you of my SWIFT code and bank account number (IBAN number) when ordering. You will have to choose: Orderer pays for the total fees, when making the transfer.

I will always be glad to inform you of the total costs before ordering. Please do contact me on stine@stinesbutik.dk

Best regards, Stine